Jeg hedder Charlotte Jais Olsen.
Jeg er født i 1960, gift med Bjarne og både mor, farmor, mormor og bedstemor ❤️
Jeg tror på, at der er en vigtig sammenhæng mellem psyke og krop og at det er bedst, hvis de fungerer i harmoni.
Jeg er oprindeligt uddannet som socialrådgiver men valgte i 2021, at uddanne mig i Totum Kropsterapi. Foruden kropsterapien, har jeg uddannet mig i Japansk Facelifting, og har diplom fra Lone Sørensen som godkendt behandler i ‘Japansk Cosmo Facelifting’ samt taget kurser i Hotstonemassage, bindevævsmassage og Fodzonemassage.
Desuden har jeg årskursus i ‘anatomi &fysiologi’ samt taget øvrige kurser, som gør, at jeg opfylder Sundhedsstyrelsens krav i forhold til registrering som alternativ behandler; RAB.
Klinikken ego-zonen er indrettet i et rart rum i kælderen i vores hus i Vanløse.